Velkommen til Firkløverparkens side

Informationer

FIRKLØVERPARKEN er en del af Vallensbæk Boligselskab og er  placeret i Vallensbæk Nord. 

Byggeriet er fra 2007 og består af 225 lejemål der er meget forskellige. (Du kan se de originale plantegninger her )

 

Afdelingen er beliggende i et familievenligt område, med skønne grønne fællesarealer, tæt på skole, daginstitutioner, offentlig transport og masser af indkøbsmuligheder. 

 

Her er tre legepladser, hvor børnene kan have det sjovt med deres kammerater fra skolen og børnehaven, mens de voksne kan hygge sig ved de opstillede borde og bænke.

 

Her er mulighed for at holde hund, kat eller mindre kæledyr.

 

Alle lejlighederne er lyse og vender mod syd og vest - og alle flerværelseslejlighederne har stor altan eller have, hvorfra man kan nyde udsigten eller solens stråler fra tidlig eftermiddag til den går ned om aftenen. 

 

Skal der holdes stor fødselsdag eller andre sociale arrangementer, er der mulighed for at leje afdelingens store fælleslokale. 

 

I Firkløverparken er der gode parkeringsmuligheder, cykelparkering ved alle opgangsdøre og aflåste overdækkede skure, hvor der er mulighed for at stille cykeltrailere, el-scootere mm.

 

Der er i afdelingen et meget velfungerende team af medarbejdere, som er meget vellidte og passer området og vores boliger.

 

Afdelingen udlejes og adminstreres af KAB, men styres overordnet af Vallenbæk boligselskab

Du kan se opbygningen her